Tag Archives: Superliga

3-0 uden at imponere

For første gang i en måned kunne FC Københavns spillere i går aftes forlade banen efter en sejr, men hvis ikke modstanderen havde været Superligaens absolutte bundprop ville sejrstørken sandsynligvis være fortsat indtil onsdagens pokalkamp mod Elite 3000 i Helsingør. Randers FC var ganske enkelt ude af stand til på noget tidspunkt at true et ellers ikke særligt velspillende hjemmehold, og Nathan Coes målmandsdrop efter 24 minutters spil er en udmærket illustration af bundholdets øjeblikkelige problemer. Medmindre cheferne på Essex Park hurtigt foretager en række radikale ændringer bliver der ikke kronjysk Superliga-deltagelse i næste sæson.

Efter FC Københavns nedtur på Cypern kræver det i mine øjne et dansk mesterskab og mindst en kvartfinaleplads i Europa League for at redde indeværende sæson. Så kan formand og træner tale nok så meget om europæisk gruppespil for fjerde år i træk – faktum er at der er en verden til forskel mellem UEFAs to europæiske fodboldturneringer. Med udebanenederlaget til rumænske CFR Cluj in mente forekommer endnu en international skuffelse sandsynlig. FC København har hidtil i denne sæson ikke levet op til hverken klubbens egne eller tilhængernes forventninger – det halter spillemæssigt, resultatmæssigt og økonomisk.

Gårsdagens 90 minutter kan uden besvær koges ned til tre korte bullet points: Et målmandsdrop i første halvleg, et drømmemål af Pospech i anden halvleg og endelig dommerens uforklarlige 7 minutters overtid, der resulterede i endnu en scoring til københavnerne. Derudover var der i meget store dele af kampen tale om en ulidelig ørkenvandring og hjemmeholdets efterhånden velkendte henholdende spillestil faldt tydeligvis ikke i de 17.400 tilskueres smag. Det var i øvrigt symptomatisk at FC Københavns tre mål blev scoret af en forsvarsspiller og en indskifter; på intet tidspunkt virkede angriberne Santin eller N’Doye specielt interesserede i at deltage i fodboldkampen og Thomas Kristensen på midtbanen leverede endnu en skuffende indsats i en efterhånden lang række. Jeg har i øjeblikket meget svært ved at se det fornuftige i klubbens beslutning om at udleje Morten Nordstrand til FC Groningen.

Hvor ska’ vi hen, du…?

Det er på tide at foretage sæsonens første statusopgørelse af FC Københavns indsats i både Superligaen og Champions League, og resultatoversigten er ikke behagelig læsning for klubbens tilhængere. Den generelt magre pointhøst i den hjemlige turnerings første syv spillerunder kunne være tilgivet, hvis den ensidige fokusering på europæisk succes var resulteret i den på forhånd ventede kvalifikation til gruppespillet i Champions League. Men nederlaget på Cypern til en under normale omstændigheder overkommelig modstander betyder at FC København endnu en gang må tage til takke med deltagelse i UEFAs sekundaturnering, der fra i år har taget en ambitiøs navneændring til Europa League.

Jeg har fulgt FC København siden overbygningens tilblivelse i 1992 og jeg kan ikke huske 45 værre minutter end første halvleg i Nicosia. Spillernes indsats og attitude i sæsonens allervigtigste fodboldkamp var ganske enkelt fornærmende ringe og bør faktisk få konsekvenser for sammensætningen og udtagelsen af holdet. Trods fiaskoen på Cypern og Brøndbys ærgerlige nederlag til Hertha Berlin mødte over 30.000 tilskuere op i Parken til opgøret mellem Superligaens ærkerivaler, og hjemmeholdet virkede fra start opsat på at genrejse sig. Efter en acceptabel første halvleg og med en etmålsføring i bagagen besluttede FCK sig tilsyneladende for at gentage en efterhånden klassisk fejltagelse. I stedet for fortsat at lægge pres på et middelmådigt Brøndby-hold og derigennem tilspille sig yderligere målchancer, trak hele holdet sig 10-15 meter tilbage og overlod dermed midtbanen til modstanderne der ikke overraskende udlignede kort inde i anden halvleg. FC København anno 2009/2010 minder desværre alt for meget om FC København anno 2007/2008.

Man behøver ikke være ekspertkommentator for at kunne identificere holdets største problemer: Vi savner i udpræget grad en aggressiv ledertype der kan svinge dirigentstokken på midtbanen og en styrmand med overblik i midterforsvaret. Hjalte Nørregaard indgyder ikke den fornødne respekt og anførerbindet finder formentligt snart en anden ejermand, enten i forbindelse med et spillerkøb eller en overdragelse til William Kvist. Klubbens anstrengte økonomi sætter desværre begrænsninger for eventuelle nyerhvervelser i den nærmeste fremtid.