Samtidigt er det kun et spørgsmål om tid, før klubbens vel nok to mest salgbare spillere, Dame N’Doye og Johan Wiland, får mere lukrative tilbud fra større udenlandske klubber. Et salg af målmanden vil ikke umiddelbart udløse en krise, da kompetente Kim Christensen står klar i kulissen, men blandt klubbens nuværende angribere findes afgjort ingen kvalificeret afløser for N’Doye. Mesterskabet er ikke i fare, for de øvrige hold i Superligaen er ganske enkelt ikke gode eller stabile nok til at true FCKs førerposition. Det er til gengæld også længe siden københavnerne holdt op med at bruge sejre i den hjemlige turnering som en målestok for reel succes; Champions League er det eneste der tæller.

Jeg synes det ville være oplagt med en skandinavisk fodboldliga på 18 hold med initial deltagelse af de 6 bedste hold i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. Man kunne ved sæsonens afslutning lade de 3 dårligste hold i ligaen rykke ned og blive afløst af vinderne af de respektive nationale turneringer. Hen ad vejen ville antallet af danske, norske og svenske hold i ligaen afspejle det fodboldmæssige styrkeforhold mellem deltagerlandene.

Det vil samtidigt betyde et tiltrængt løft for det sportslige og økonomiske niveau for fodbolden i hele Skandinavien. Jeg vil langt hellere gå i Parken for at se FC København spille mod AIK Stockholm, IFK Göteborg, Rosenborg, Vålerenga, AGF og Brøndby end de til tider ligegyldige Superliga-kampe mod inferiøre modstandere.

Annoncører og sponsorer ville nå et større marked – f.eks. Carlsberg i Norge og Sverige – og de fysiske rammer omkring kampene ville få et kraftigt nøk opad med transmissioner fra de største stadioner i Skandinavien. Jeg kan stort set kun se fordele ved en sammenlægning.