Tag Archives: fodbold

KwaZulu-Natal kalder

Indlæggets overskrift er selvfølgelig lidt misvisende da det endnu ikke er fastlagt hvor i Sydafrika det danske fodboldlandshold spiller næste års VM-kampe. Med aftenens sejr over Sverige er det under alle omstændigheder en kendsgerning at Danmark deltager, selv om vi på intet tidspunkt i løbet af kvalifikationen har spillet sprudlende champagne-fodbold. Det er først og fremmest en solid defensiv der har sendt os til tops i gruppen, og dernæst har vi haft heldet med os i et par vigtige udekampe. I skrivende stund tyder det på at Portugal får muligheden for at kvalificere sig via play-off og at Sverige dermed sidder tilbage med sorteper. Et svensk scoringsgennemsnit på kun et enkelt mål pr. kamp bør alt andet lige heller ikke række til kvalifikation.

Yngre spillere som Simon Kjær og Jakob Poulsen har fået flotte gennembrud, og Nicklas Bendtner leverer i næsten hver kamp beviser på at potentialet som fodboldspiller næsten lever op til hans selvopfattelse. Daniel Agger og Christian Poulsen udgør nu landsholdets rygrad og er faktisk uundværlige. Til gengæld er tiden ved at løbe fra tre af de mest erfarne landsholdspillere; Martin Jørgensen, Dennis Rommedahl og anfører Jon Dahl Tomasson. Kampen mod Sverige bør være Martin Jørgensens sidste optræden i startopstillingen. Han er ganske enkelt blevet for langsom, og hans indsats mod Sverige var uhyggelig ringe. Jon Dahl har været anonym i efterhånden mange landskampe og Dennis Rommedahls driblerier fører oftest til boldtab, men begge spillere får sandsynligvis alligevel en flybillet til Limpopo eller Mpumalanga i afskedsgave. Slutrunden i Sydafrika bliver også Morten Olsens endelige farvel som landstræner, og medmindre Michael Laudrup i mellemtiden underskriver en kontrakt med et europæisk storhold er han trods svingende succes som klubtræner favorit til at overtage stillingen. Jeg håber DBU besinder sig og tilbyder jobbet til Erik Rasmussen som i mine øjne er Danmarks klart mest visionære og dygtigste fodboldtræner.

3-0 uden at imponere

For første gang i en måned kunne FC Københavns spillere i går aftes forlade banen efter en sejr, men hvis ikke modstanderen havde været Superligaens absolutte bundprop ville sejrstørken sandsynligvis være fortsat indtil onsdagens pokalkamp mod Elite 3000 i Helsingør. Randers FC var ganske enkelt ude af stand til på noget tidspunkt at true et ellers ikke særligt velspillende hjemmehold, og Nathan Coes målmandsdrop efter 24 minutters spil er en udmærket illustration af bundholdets øjeblikkelige problemer. Medmindre cheferne på Essex Park hurtigt foretager en række radikale ændringer bliver der ikke kronjysk Superliga-deltagelse i næste sæson.

Efter FC Københavns nedtur på Cypern kræver det i mine øjne et dansk mesterskab og mindst en kvartfinaleplads i Europa League for at redde indeværende sæson. Så kan formand og træner tale nok så meget om europæisk gruppespil for fjerde år i træk – faktum er at der er en verden til forskel mellem UEFAs to europæiske fodboldturneringer. Med udebanenederlaget til rumænske CFR Cluj in mente forekommer endnu en international skuffelse sandsynlig. FC København har hidtil i denne sæson ikke levet op til hverken klubbens egne eller tilhængernes forventninger – det halter spillemæssigt, resultatmæssigt og økonomisk.

Gårsdagens 90 minutter kan uden besvær koges ned til tre korte bullet points: Et målmandsdrop i første halvleg, et drømmemål af Pospech i anden halvleg og endelig dommerens uforklarlige 7 minutters overtid, der resulterede i endnu en scoring til københavnerne. Derudover var der i meget store dele af kampen tale om en ulidelig ørkenvandring og hjemmeholdets efterhånden velkendte henholdende spillestil faldt tydeligvis ikke i de 17.400 tilskueres smag. Det var i øvrigt symptomatisk at FC Københavns tre mål blev scoret af en forsvarsspiller og en indskifter; på intet tidspunkt virkede angriberne Santin eller N’Doye specielt interesserede i at deltage i fodboldkampen og Thomas Kristensen på midtbanen leverede endnu en skuffende indsats i en efterhånden lang række. Jeg har i øjeblikket meget svært ved at se det fornuftige i klubbens beslutning om at udleje Morten Nordstrand til FC Groningen.

Hvor ska’ vi hen, du…?

Det er på tide at foretage sæsonens første statusopgørelse af FC Københavns indsats i både Superligaen og Champions League, og resultatoversigten er ikke behagelig læsning for klubbens tilhængere. Den generelt magre pointhøst i den hjemlige turnerings første syv spillerunder kunne være tilgivet, hvis den ensidige fokusering på europæisk succes var resulteret i den på forhånd ventede kvalifikation til gruppespillet i Champions League. Men nederlaget på Cypern til en under normale omstændigheder overkommelig modstander betyder at FC København endnu en gang må tage til takke med deltagelse i UEFAs sekundaturnering, der fra i år har taget en ambitiøs navneændring til Europa League.

Jeg har fulgt FC København siden overbygningens tilblivelse i 1992 og jeg kan ikke huske 45 værre minutter end første halvleg i Nicosia. Spillernes indsats og attitude i sæsonens allervigtigste fodboldkamp var ganske enkelt fornærmende ringe og bør faktisk få konsekvenser for sammensætningen og udtagelsen af holdet. Trods fiaskoen på Cypern og Brøndbys ærgerlige nederlag til Hertha Berlin mødte over 30.000 tilskuere op i Parken til opgøret mellem Superligaens ærkerivaler, og hjemmeholdet virkede fra start opsat på at genrejse sig. Efter en acceptabel første halvleg og med en etmålsføring i bagagen besluttede FCK sig tilsyneladende for at gentage en efterhånden klassisk fejltagelse. I stedet for fortsat at lægge pres på et middelmådigt Brøndby-hold og derigennem tilspille sig yderligere målchancer, trak hele holdet sig 10-15 meter tilbage og overlod dermed midtbanen til modstanderne der ikke overraskende udlignede kort inde i anden halvleg. FC København anno 2009/2010 minder desværre alt for meget om FC København anno 2007/2008.

Man behøver ikke være ekspertkommentator for at kunne identificere holdets største problemer: Vi savner i udpræget grad en aggressiv ledertype der kan svinge dirigentstokken på midtbanen og en styrmand med overblik i midterforsvaret. Hjalte Nørregaard indgyder ikke den fornødne respekt og anførerbindet finder formentligt snart en anden ejermand, enten i forbindelse med et spillerkøb eller en overdragelse til William Kvist. Klubbens anstrengte økonomi sætter desværre begrænsninger for eventuelle nyerhvervelser i den nærmeste fremtid.

Heldigt point mod Portugal

Flere af Morten Olsens landsholdsspillere udtrykte efter lørdag aftens VM-kvalifikationskamp skuffelse over Portugals sene udligningsmål, hvad der naturligvis er helt forståeligt, men objektivt set bør portugiserne være langt mere nedtrykte. For fjerde gang i kvalifikationsturneringen måtte ineffektive Cristiano Ronaldo og kollegerne lade sig nøjes med et uafgjort slutresultat, og bedømt på fordelingen af spil og chancer ville en portugisisk sejr i Parken ikke have været ufortjent. Hjemmeholdet var i store dele af kampen presset helt tilbage omkring eget straffesparksfelt, hvor kun godt spil af Stephan Andersen forhindrede flere scoringer. Målmandens præstation blev dog skæmmet en smule af hans skabagtige optræden umiddelbart efter Portugals udligning og han modtog en fortjent advarsel fra den ellers generelt svage schweiziske dommer.

Christian Poulsen ydede sammen med de to backs Michael Silberbauer og Lars Jacobsen en forbilledlig defensiv indsats, mens midterforsvaret med Simon Kjær og Anders Møller Christensen ved for mange lejligheder forekom usikkert. Nicklas Bendtner scorede et flot mål og virkede i det hele taget veloplagt. Bendtners offensive kolleger havde derimod ikke meget at byde på, og jeg har utroligt svært ved at forstå Morten Olsens beslutning om konsekvent at anvende Martin Jørgensen, Jon Dahl og Dennis Rommedahl i startopstillingen. De to førstnævnte var relativt anonyme, og det er efterhånden mange landskampe siden Rommedahl har haft held med en dribling eller løbetur ned ad højre flanke. I landstrænerens forsvar skal det selvfølgelig nævnes at holdopstillingen bar præg af en række fravær. Thomas Sørensen, Daniel Agger og Thomas Kahlenberg ville normalt have været selvskrevne.

En dansk sejr i udekampen mod Albanien i næste uge betyder sandsynligvis at billetterne til næste års slutrunde i Sydafrika kan bestilles – et resultat der for blot 12 måneder siden forekom overdrevent optimistisk og urealistisk. Portugal har uden sammenligning været gruppens store skuffelse, og et VM uden Ronaldo og Deco vil være en smule kedeligere. Sverige vandt i aften på udebane over Ungarn og ligner med det resterende kampprogram in mente et godt bud på gruppens andenplads og dermed en altafgørende playoff-kamp.