Indlæggets overskrift er selvfølgelig lidt misvisende da det endnu ikke er fastlagt hvor i Sydafrika det danske fodboldlandshold spiller næste års VM-kampe. Med aftenens sejr over Sverige er det under alle omstændigheder en kendsgerning at Danmark deltager, selv om vi på intet tidspunkt i løbet af kvalifikationen har spillet sprudlende champagne-fodbold. Det er først og fremmest en solid defensiv der har sendt os til tops i gruppen, og dernæst har vi haft heldet med os i et par vigtige udekampe. I skrivende stund tyder det på at Portugal får muligheden for at kvalificere sig via play-off og at Sverige dermed sidder tilbage med sorteper. Et svensk scoringsgennemsnit på kun et enkelt mål pr. kamp bør alt andet lige heller ikke række til kvalifikation.
Yngre spillere som Simon Kjær og Jakob Poulsen har fået flotte gennembrud, og Nicklas Bendtner leverer i næsten hver kamp beviser på at potentialet som fodboldspiller næsten lever op til hans selvopfattelse. Daniel Agger og Christian Poulsen udgør nu landsholdets rygrad og er faktisk uundværlige. Til gengæld er tiden ved at løbe fra tre af de mest erfarne landsholdspillere; Martin Jørgensen, Dennis Rommedahl og anfører Jon Dahl Tomasson. Kampen mod Sverige bør være Martin Jørgensens sidste optræden i startopstillingen. Han er ganske enkelt blevet for langsom, og hans indsats mod Sverige var uhyggelig ringe. Jon Dahl har været anonym i efterhånden mange landskampe og Dennis Rommedahls driblerier fører oftest til boldtab, men begge spillere får sandsynligvis alligevel en flybillet til Limpopo eller Mpumalanga i afskedsgave. Slutrunden i Sydafrika bliver også Morten Olsens endelige farvel som landstræner, og medmindre Michael Laudrup i mellemtiden underskriver en kontrakt med et europæisk storhold er han trods svingende succes som klubtræner favorit til at overtage stillingen. Jeg håber DBU besinder sig og tilbyder jobbet til Erik Rasmussen som i mine øjne er Danmarks klart mest visionære og dygtigste fodboldtræner.
