Det er på tide at foretage sæsonens første statusopgørelse af FC Københavns indsats i både Superligaen og Champions League, og resultatoversigten er ikke behagelig læsning for klubbens tilhængere. Den generelt magre pointhøst i den hjemlige turnerings første syv spillerunder kunne være tilgivet, hvis den ensidige fokusering på europæisk succes var resulteret i den på forhånd ventede kvalifikation til gruppespillet i Champions League. Men nederlaget på Cypern til en under normale omstændigheder overkommelig modstander betyder at FC København endnu en gang må tage til takke med deltagelse i UEFAs sekundaturnering, der fra i år har taget en ambitiøs navneændring til Europa League.
Jeg har fulgt FC København siden overbygningens tilblivelse i 1992 og jeg kan ikke huske 45 værre minutter end første halvleg i Nicosia. Spillernes indsats og attitude i sæsonens allervigtigste fodboldkamp var ganske enkelt fornærmende ringe og bør faktisk få konsekvenser for sammensætningen og udtagelsen af holdet. Trods fiaskoen på Cypern og Brøndbys ærgerlige nederlag til Hertha Berlin mødte over 30.000 tilskuere op i Parken til opgøret mellem Superligaens ærkerivaler, og hjemmeholdet virkede fra start opsat på at genrejse sig. Efter en acceptabel første halvleg og med en etmålsføring i bagagen besluttede FCK sig tilsyneladende for at gentage en efterhånden klassisk fejltagelse. I stedet for fortsat at lægge pres på et middelmådigt Brøndby-hold og derigennem tilspille sig yderligere målchancer, trak hele holdet sig 10-15 meter tilbage og overlod dermed midtbanen til modstanderne der ikke overraskende udlignede kort inde i anden halvleg. FC København anno 2009/2010 minder desværre alt for meget om FC København anno 2007/2008.
Man behøver ikke være ekspertkommentator for at kunne identificere holdets største problemer: Vi savner i udpræget grad en aggressiv ledertype der kan svinge dirigentstokken på midtbanen og en styrmand med overblik i midterforsvaret. Hjalte Nørregaard indgyder ikke den fornødne respekt og anførerbindet finder formentligt snart en anden ejermand, enten i forbindelse med et spillerkøb eller en overdragelse til William Kvist. Klubbens anstrengte økonomi sætter desværre begrænsninger for eventuelle nyerhvervelser i den nærmeste fremtid.
