perlilleaas.com

Håndbold og skærekage

Per Bjørn Lilleaas — Sat, 28 Jan 2012 20:44:30 +0000

Som det sikkert er gået op for de fleste, har Danmarks håndboldherrer efter en alt andet end overbevisende turneringsstart spillet sig i finalen ved EM i Serbien, hvor europamestrene fra 2008 møder værtslandet. Trods min vestjyske opvækst har håndbolden aldrig rigtigt fanget min interesse. ‘Håndbold er såmænd god tv-underholdning for hr. og fru Skærekage‘ sagde en dansk fodboldjournalist i denne uge og slog dermed sporten i hartkorn med citron-halvmåner, kakkelsofaborde, amagerhylder og Melodi Grand Prix. Der er under alle omstændigheder lidt mere familiemenneske end stammekriger over den gennemsnitlige danske håndboldtilskuer – eller sagt på en anden måde: Håndboldtilhængeren har som regel et velfungerende hjemmeliv og lader så lokalpatriotismen få afløb gennem relativt politisk korrekte slagsange og lidt trommespil uden noder. Medmindre man er serber eller kroat, naturligvis: På Balkan opleves desværre en overdreven nationalisme, der er et af de uheldige biprodukter af tyve års territoriale stridigheder.

Det fysiske pragteksemplar Mikkel Hansen fra AG København er blevet de danske håndboldtilhængeres darling, og det er der bestemt intet galt i. Det skulle da lige være hans decideret kiksede tv-reklamer for elektriske tandbørster, antiskæl-shampoo og sportsbeklædning. Jeg har ikke set værre siden Lotte Heise var talskvinde for Vanish, og det var virkeligt skræmmende.

En god aften foran skærmen

Per Bjørn Lilleaas — Thu, 29 Dec 2011 10:46:32 +0000

Med lidt planlægning kan det stadig lade sig gøre at sammensætte en interessant aften foran tv-skærmen og undgå reality-show, quizzer og forbrugerprogrammer. Onsdag aften viste DR1 Anne Wivels portræt af sin nu afdøde mand Svend Auken, og SVT1 sendte andet og sidste afsnit af Misterioso baseret på den svenske forfatter Arne Dahls roman om mordene på en række fremtrædende finansfolk.

Anne Wivels film om den mangeårige arbejds- og miljøminister blev vist i biograferne i september, og en forkortet udgave altså på tv i går aftes. Naturligvis er filmen stærkt subjektiv, og hvem ved hvor mange uheldige og lidet flatterende episoder, Wivel har udeladt – Aukens smertefulde viden om sin forestående død gav formentligt anledning til en del sortsyn og selvmedlidenhed i politikerens sidste måneder. Det ville kun være menneskeligt. Ikke desto mindre tegner de 60 minutter et billede af en livskraftig og karismatisk ildsjæl med en passion for miljøbeskyttelse.

Den svenske forfatter Jan Arnald anvender pseudonymet Arne Dahl når han skriver sine kriminalromaner om Rigspolitiets særligt sammensatte A-gruppe, og Misterioso, der udkom på originalsproget i 1999, er første bog i en række på hidtil 11. Jeg synes at filmatiseringer af samfundskritiske kriminalromaner ofte efterlader et mere helstøbt indtryk af et gennemtænkt plot med interessante hovedpersoner, og det er naturligt at drage paralleller til Sjöwall og Wahlöös Martin Beck. I den modsatte grøft finder vi f.eks. den danske serie Den som dræber, der illustrerer hvor skidt det kan gå, når der hverken er sammenhæng i historien eller kød på personerne. Misterioso dukker nok op på dansk tv inden længe, og der er planlagt yderligere fire afsnit til efteråret 2012.

FCK har mistet glansen…

Per Bjørn Lilleaas — Wed, 14 Dec 2011 10:53:21 +0000

Trods udsigten til endnu et dansk fodboldmesterskab er der allerede nu udbredt enighed om, at indeværende sæsons udgave af FC København ikke vil gå over i historien som noget særligt. Sommerpausens åreladning og et par spillerprofilers langtidsskader har betydet en fuldstændig ny defensiv og en svækket midtbane. William Kvist, Zdeněk Pospěch og Mikael Antonsson er ikke blevet afløst af spillere med tilsvarende international kvalitet, og det er nu op til sportsdirektør og cheftræner at bruge januars transfervindue til fornuftige investeringer og måske i samme åndedrag skille sig af med lidt dødvægt.

Samtidigt er det kun et spørgsmål om tid, før klubbens vel nok to mest salgbare spillere, Dame N’Doye og Johan Wiland, får mere lukrative tilbud fra større udenlandske klubber. Et salg af målmanden vil ikke umiddelbart udløse en krise, da kompetente Kim Christensen står klar i kulissen, men blandt klubbens nuværende angribere findes afgjort ingen kvalificeret afløser for N’Doye. Mesterskabet er ikke i fare, for de øvrige hold i Superligaen er ganske enkelt ikke gode eller stabile nok til at true FCKs førerposition. Det er til gengæld også længe siden københavnerne holdt op med at bruge sejre i den hjemlige turnering som en målestok for reel succes; Champions League er det eneste der tæller.

‘Immortals’ i Imperial

Per Bjørn Lilleaas — Thu, 08 Dec 2011 17:31:29 +0000

Det er sjældent jeg er gået fra biografen med en følelse af at pengene til billetten var et fuldstændigt spild, men en gang imellem sker det alligevel. Immortals er desværre et godt eksempel. Jeg har kun få gange kedet mig lige så meget under en film som i Imperial sidste torsdag. Ikke engang smukke Freida Pinto i rollen som oraklet Phaedra kunne fjerne det indtryk af komplet ligegyldighed, jeg sad tilbage med efter knap to timers eksercits udi den antikke splatter-genre.

Mickey Rourke har igen foretaget et af sine kunstnerisk meget tvivlsomme karrierevalg men er sikkert blevet betalt godt for sin indsats som den grusomme kong Hyperion. Han slagter uskyldige civile og tænder derved gnisten og modstandskraften i sagnhelten Theseus spillet af en om ikke andet så i hvert fald veltrænet Henry Cavill. Om den dygtige karakterskuespiller John Hurt kan holde sit eget spejlbillede ud efter at have deltaget i et makværk af sådanne dimensioner er et stort spørgsmål. 3D-effekterne redder vel en smule af filmens ære, og instruktøren Tarsem Singhs fortid med musikvideoer fornægter sig bestemt ikke. Til gengæld er der ikke plads til hverken intelligent dialog eller et begavet plot i Immortals. Spar dine penge!

Amatør taber bolden

Per Bjørn Lilleaas — Wed, 30 Nov 2011 21:01:47 +0000

I amerikansk football-terminologi opererer man med begrebet fumble, når en spiller med kontrol over bolden taber den. Det er præcis hvad der skete for SFs folketingsmedlem Özlem Cekic, som havde alle muligheder for at sætte den liberale kuglestøder Joachim B. Olsen politisk til vægs men på amatøragtig facon misbrugte kæmpechancen. Det burde have været ret enkelt for Cekic at producere bare en enkelt af de over 300.000 danskere, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever under OECDs fattigdomsgrænse, men den opgave magtede hun tilsyneladende ikke. I stedet fremviste hun naivt en kontanthjælpsmodtager med samme disponible indkomst som en række lavtlønnede i fuldtidsjob. SFeren havde også chancen for at sætte fokus på et reelt problem, men har nu medvirket til at gøre det der burde være en seriøs debat om fattigdom og social isolation til et kævleri om julehjælp.

Der er ikke megen støtte at hente fra statsminister Helle Thorning-Schmidt eller Cekiks egen partiformand, Villy Søvndal, som i forvejen er irriteret over en række personsager, der til en vis grad har fjernet fokus fra regeringens nye politiske tiltag. Mens finansminister Bjarne Corydon tilsyneladende leverede sit svendestykke med den nye finanslov, væltede skeletterne samtidigt ud af Henrik Sass Larsens, Ole Sohns og Carsten Hansens skabe. Carsten Hansens pinlige personalesag om sexchikane er afsluttet og vil sandsynligvis ikke belaste ham yderligere. Til gengæld har Ole Sohns DKP-fortid indhentet ham i form af Sovjetstyrets økonomiske bidrag, der åbenbart blev hvidvasket gennem overfakturering i Land & Folks trykkerivirksomhed. Eller noget i den stil. Jeg tror slet ikke, at den sag er afsluttet.

‘Tintin’ i Imperial

Per Bjørn Lilleaas — Mon, 14 Nov 2011 18:04:54 +0000

Som mange andre på min alder læste jeg i min barndom Hergés tegneserier om journalisten Tintin og hans oplevelser med hunden Terry, kaptajn Haddock og professor Tournesol – og jeg læste dem igen senere da jeg blev voksen. Instruktøren Steven Spielberg og producenten Peter Jackson har sandsynligvis gjort det samme. På nogle punkter holder de sig tæt til det oprindelige materiale og får på ganske overbevisende måde både Dupond & Dupont og Madame Castafiore med i historien. Filmen er hovedsageligt baseret på Enhjørningens Hemmelighed men indeholder elementer fra Rackham Den Rødes Skat og Krabben med de Gyldne Kløer, hvad der måske vil irritere Tintin-puristerne hvis de stadig eksisterer. Det er trods alt mere end 30 år siden den sidste færdiggjorte tegneserie så dagens lys.

For første gang nogensinde så jeg en hel biograffilm i 3D, og det var såmænd en ganske underholdende oplevelse. Imperials billige 3D-briller er dog ikke noget at råbe hurra for – efter to timer begyndte næseroden at blive godt træt af bekendtskabet. Jeg havde efter moden overvejelse valgt en tidlig eftermiddagsforestilling på en skoledag for at undgå en fuld biograf. Jeg blev ikke skuffet – vi var vist kun 20 biografgængere i en sal med plads til 1100 personer.

Min træskoliste

Per Bjørn Lilleaas — Thu, 20 Oct 2011 19:43:07 +0000

På moderne amerikansk-engelsk anvendes iblandt udtrykket bucket list om en række oplevelser man vil nå før man dør eller kick the bucket – begrebet stammer fra en film med Jack Nicholson og Morgan Freeman - og en tilnærmet dansk oversættelse kunne være en træskoliste, altså noget man vil nå før man stiller træskoene. Blogosfæren er fuld af personlige træskolister med vidt forskelligt indhold af svingende kvalitet: Nogle mennesker vil gerne springe faldskærm, trekke i Himalaya, løbe en marathon eller se solnedgangen fra Key West, andre vil læse Bibelen fra første til sidste side, og endnu flere ønsker at prøve en ménage à trois. Jeg skrev min første træskoliste for mange år siden og har revideret den flere gange undervejs, så den i dag indeholder mere end 150 punkter. Der er sat hak ud for cirka en tredjedel. Her er 20 smagsprøver fra min liste:

dykke på Great Barrier Reef i Australien (opfyldt 1987)
rejse med den Trans-Sibiriske Jernbane fra Moskva til Vladivostok
overvære en opera på Teatro alla Scala i Milano
overnatte på Burj al Arab i Dubai
se Kongekammeret inde i Keopspyramiden (opfyldt 1997)
tage kørekort til bil og motorcykel
melde mig ind i et politisk parti (opfyldt 2009)
skrive og få udgivet en kriminalroman
læse Krig og Fred af Tolstoj og Madame Bovary af Flaubert
flyve med en varmluftsballon (opfyldt 2001)
være tilskuer til en kamp i NBA, NFL, NHL og MLB (opfyldt 2003)
stå på toppen af Empire State Building i New York (opfyldt 1999)
se Mona Lisa af Leonardo da Vinci på Louvre i Paris
færdiggøre en universitetsuddannelse
sejle med airboat i Everglades i Florida (opfyldt 1994)
opsige min stilling uden at have et nyt job på hånden (opfyldt 1987)
bo og arbejde i udlandet (opfyldt 2001)
bosætte mig ved Vesterhavet
besøge tempelridderborgen Krak des Chevaliers i Syrien
blive dansk statsborger

Mine iPhone-favoritter

Per Bjørn Lilleaas — Fri, 14 Oct 2011 14:12:31 +0000

Siden en amerikansk kollega i efteråret 2003 overbeviste mig om at købe en iMac G4 har jeg været en Apple-fanboy, og jeg skammer mig ikke engang over det. Jeg ved da udmærket at iMac, MacBook og iPhone har meget billigere og ganske brugbare alternativer med tekniske specifikationer, der i flere tilfælde overgår Apples produkter. Det har bare intet med sagen at gøre. De fleste Apple-købere har allerede masser af erfaring med både Windows-baserede computere og traditionelle mobiltelefoner af svingende kvalitet, og en lidt hurtigere processor eller et bedre grafikkort ændrer grundlæggende ingenting. Der hvor Apple er så meget bedre end konkurrenterne er på brugeroplevelsen. Lige fra man pakker produktet ud, sætter det i stikkontakten og målløst finder ud af at alt derefter er nemt og ligetil. 95% af os brugere vil jo bare have en pc eller telefon der fungerer gnidningsløst og måske ser præsentabel ud, og her er Apple bare dygtigere end konkurrenterne. Lad os håbe at Tim Cook fortsætter hvor Steve Jobs slap.

Reeder er ved flere lejligheder blevet kåret til markedets bedste Google Reader-app og giver dig på en overskuelig måde adgang til nyheder fra dine udvalgte RSS-kilder. Hvis du er storforbruger af tv-programmer, gerne vil have et overblik og samtidigt spare batterierne i fjernkontrollen, er den gratis YouSee TV Guide et godt valg. Du kan skræddersy kanallisterne så de passer til dit abonnement, og bede guiden give dig en påmindelse 5 minutter før fodboldlandskampen begynder. For sportsinteresserede vil jeg anbefale ESPN ScoreCenter hvis du er til amerikansk fodbold, basketball, hockey og baseball, mens My Football Pro 2011 er mit bedste bud hvis du vil følge kampene i verdens fodboldligaer inklusive Superligaen. Begge apps lader dig naturligvis vælge favorithold, så du kan modtage en besked, når lige præcis dit hold igen har scoret. Bloggere på farten kan med app’en fra WordPress holde en spændt ventende omverden orienteret, mens LinkedIn opdaterer dig med nyt fra dit professionelle netværk. Berlingske har netop lanceret en tilsyneladende forbedret AOK-app. Den indeholder blandt andet en funktion der overalt i København fortæller dig, hvad der er i nærheden – en udmærket idé når du trænger til en kop varm chokolade på Frederiksberg, men ikke ved hvor du skal gå hen. God fornøjelse!

‘Hodejegerne’ i Dagmar Teatret

Per Bjørn Lilleaas — Wed, 12 Oct 2011 07:46:19 +0000

Hodejegerne eller på nudansk Headhunterne baseret på romanen af Jo Nesbø er noget så usædvanligt som en norsk filmsucces i danske biografer. I hovedrollen som headhunteren og kunsttyven Roger Brown ses Aksel Hennie, som fik sit skandinaviske gennembrud for et par år siden i Frihedskæmperen Max Manus. Instruktør er Morten Tyldum, og han har valgt at give den fuld gas. Indimellem halter kontinuiteten en smule, men det ødelægger ikke oplevelsen af en helstøbt og spændende krimi. Bedste scene; fangetransporten på fjeldvejen. Nikolaj Coster-Waldau er som altid god, men filmens absolut bærende kraft er norske Aksel Hennie.

Dagmar Teatret i Jernbanegade er en ganske udmærket biograf men når i mine øjne ikke helt niveauet i Empire Bio på Nørrebro. Til gengæld er beliggenheden ved Rådhuspladsen supercentral, og der er et stort udbud af turistrestauranter i umiddelbar nærhed. Før filmen snuppede vi en italiensk pizza på Il Peccato på Axeltorv, og jeg nåede endda hjem til anden halvleg af fodboldlandskampen mod Portugal. En rigtig god aften.

Skandinavisk fodboldliga?

Per Bjørn Lilleaas — Tue, 04 Oct 2011 11:04:08 +0000

Politiken rapporterer i dag at UEFA-præsident Michel Platinis særlige rådgiver, William Gaillard, på en idrætskonference i Köln luftede tanken om regionale turneringer i stedet for underskudsgivende nationale ligaer. Han nævner selv et Balkan-samarbejde som en reel mulighed.

Jeg synes det ville være oplagt med en skandinavisk fodboldliga på 18 hold med initial deltagelse af de 6 bedste hold i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. Man kunne ved sæsonens afslutning lade de 3 dårligste hold i ligaen rykke ned og blive afløst af vinderne af de respektive nationale turneringer. Hen ad vejen ville antallet af danske, norske og svenske hold i ligaen afspejle det fodboldmæssige styrkeforhold mellem deltagerlandene.

Det vil samtidigt betyde et tiltrængt løft for det sportslige og økonomiske niveau for fodbolden i hele Skandinavien. Jeg vil langt hellere gå i Parken for at se FC København spille mod AIK Stockholm, IFK Göteborg, Rosenborg, Vålerenga, AGF og Brøndby end de til tider ligegyldige Superliga-kampe mod inferiøre modstandere.

Annoncører og sponsorer ville nå et større marked – f.eks. Carlsberg i Norge og Sverige – og de fysiske rammer omkring kampene ville få et kraftigt nøk opad med transmissioner fra de største stadioner i Skandinavien. Jeg kan stort set kun se fordele ved en sammenlægning.