Danske Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, erklærede sig ikke overraskende enig i Lars Løkkes betragtninger og gentog samme aften på tv statsministerens hule mantra. Når debatten ikke lige drejer sig om den muslimske fare mod danskheden, pensionisternes levevilkår eller dyrevelfærd, har Dansk Folkeparti som bekendt intet konstruktivt at bidrage med. Økonomisk politik er svær at sælge på følelser alene, og den gennemsnitlige folkepartist er mere modtagelig for populistiske budskaber uden realpolitisk indhold.

Statsministeren brugte også tirsdagen til at annoncere den længe ventede ministerrokade. Lene Espersen skifter fra Økonomiministeriet til Udenrigsministeriet, hvad jeg tror er en god idé – hun kan simpelthen gøre mindre skade som udenrigsminister. Per Stig Møller har både erfaring, uddannelse og viden til at blive en udmærket kulturminister. Københavns tidligere parkeringspladsborgmester Søren Pind er blevet minister for udviklingsbistand, og selv om det absolut er en ministerpost i den helt lette ende, viser udnævnelsen at Søren Pind trods sine ultraliberale særstandpunkter endnu ikke er kørt ud på et politisk sidespor. Den populære forsvarsminister Søren Gade valgte selv at forlade regeringen i kølvandet på den megen debat om lækager i Forsvaret og Forsvarsministeriet, og endelig har Løkke flyttet sin driftsikre partifælle Bertel Haarder til Indenrigs- og sundhedsministeriet. Resten er småting.

Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti er de mest skræmmende eksempler på, hvordan præster på politisk korstog forlader den gyldne mellemvej og glemmer næstekærlighed og barmhjertighed hjemme på gården. I den anden grøft finder vi de lav-teologiske Nørrebro-præster med Per Ramsdal i spidsen, der i fredhellighedens navn forvandler kirkerum til politisk teater og flygtningelejr og bagefter ikke vil tage ansvar for noget som helst. Endelig er der biskoppen i Århus, Kjeld Holm, som på bedste brixtoftske facon forsøger at bagatellisere de danske bispers overdrevne alkoholforbug på skatteydernes regning og de gentagne overtrædelser af Personalestyrelsens retningslinjer for hotelophold og forplejning.

Forhåbentligt er et medlemskab af den danske Folkekirke ikke den eneste gyldige billet til Himmerige. Lad os håbe, at moralværdier og tro også spiller en rolle i skærsilden.

Det er dybt ulykkeligt at den slags æresdrab forekommer, men det er næsten ligeså tragisk når en opblæst, uvidende politiker kæder forbrydelserne sammen med religiøs motivation. Selv Dansk Folkepartis politiske leder har følt sig nødsaget til i dagspressen at tage afstand fra Langballes indlæg. Hvad enten Himmerige er kristent eller muslimsk, ved jeg med sikkerhed at der ikke bliver plads til Jesper Langballe.

Jeg har gennem årene læst de fleste af den svenske forfatter Henning Mankells udmærkede romaner om den skånske politimand Kurt Wallander og efterhånden set rigtig mange af filmatiseringerne med henholdsvis Rolf Lassgård, Kenneth Branagh og Krister Henriksson. Sidsnævnte spiller hovedrollen i de nye tv-film som i de forløbne uger er blevet vist på Canal+ og er klart min foretrukne Wallander. Han repræsenterer den i mine øjne helt rigtige blanding af intelligens, stædighed, erfaring, manglende situationsfornemmelse, ensomhed, angst for alderdommen og akavet søgen efter lykke. Jeg kan varmt anbefale filmene.

2009 stod for mig på mange måder i forandringens tegn og bød på blandt andet en ny bopæl på Østerbro, et nyt job i København, et langvarigt ophold i Australien og New Zealand og ferieture til Norge, Tyskland og USA. Jeg glæder mig til i 2010 at færdigindrette min lejlighed, måske udvikle mig arbejdsmæssigt og ikke mindst bruge meget mere tid sammen med venner og familie. I det seneste årti har jeg boet på otte forskellige indenlandske og udenlandske adresser, så det er formentligt på tide med en smule kontinuitet og stabilitet.

De bedste oplevelser i det forgangne år var opringningen i juni fra min ven og tidligere kollega Henrik Bove, der tilbød mig et job som chef for valutarådgiverne i FIH Erhvervsbank, og gensynet med familiemedlemmer og steder i Norge, jeg ikke har besøgt i over 30 år. Det var interessant sammen med min genealogisk interesserede lillebror at gense Drammen, Kongsberg, Vestfossen, Eikeren og Blefjell. Jeg nød også efterårets uge i New York sammen med Per Hinrichsen, de obligatoriske middage på Wollensky’s og Jets-kampen på Giants Stadium.

Årets positive kulinariske overraskelse var uden tvivl MASH i Bredgade, hvor bøfferne er helt på højde med amerikanske steakhouses, selv om tilbehør og drinks efter min ydmyge mening ikke helt når et tilsvarende niveau. Til gengæld var besøget på det højt besungne og berømmede Peter Luger i Brooklyn lidt af en skuffelse – restauranten er af uforståelige årsager kåret som bedste steakhouse i New York de seneste 26 år i træk. Mine bedste hotelovernatninger foregik på det nyrenoverede Radisson Blu i Hamborg hvor de skandinavisk indrettede værelser var i særklasse, og på Hilton Auckland hvor svømmepølens glasvæg giver de vandglade gæster på tredje sal panorama-udsigt over havnebassinet. Væggelusene på det efterhånden nedslidte SkyCity Grand i Auckland var helt klart årets hotelnedtur.

I mellemtiden har dansk politi så arresteret og fået varetægtsfængslet de fire medlemmer af Greenpeace, der var involveret i torsdagens fredelige protestaktion på Christiansborg. Burde den ydmygede ordensmagt i virkeligheden ikke lede i egne uduelige rækker efter de ansvarlige for bevogtningsfadæsen? I forbindelse med Greenpeace-aktionen anholdt politiet også tv-værten Niels Christian Meyer, bedre kendt som Bubber. Han fik kun en enkelt overnatning i klimafængslet i Valby, og lige i Bubbers tilfælde tror jeg faktisk at et par måneders isolationsfængsling med tid til reflektion og eftertanke kunne gøre underværker.

Hovednavnet på gårsdagens klimakoncert i Parken, Akon, havde tilsyneladende også loddet den lunkne stemning og bestemte sig for at blive syg i allersidste øjeblik. Kun 1500 fremmødte gik glip af hans optræden. Resten af det musikinteresserede København befandt sig åbenbart på Rådhuspladsen hvor Nephew gav gratis koncert.

Lige siden offentliggørelsen af Kronprins Frederiks pinagtige robotvideo har jeg haft en rigtig dårlig fornemmelse omkring COP15, og med USAs og Kinas beslutning om reelt at udskyde de vigtigste aftaler til næste år er betydningen af mødet i København reduceret betragteligt. Til gengæld er borgernes sikkerhed på hovedstadens gader og stræder helt i top i den kommende uge. Der har vel aldrig befundet sig flere uniformerede jyder i København end netop nu. Man kan spørge sig selv hvorfor Rigspolitiets ledelse takkede nej til et svensk tilbud om 500 betjente og i stedet foretrak at tømme stationerne vest for Storebælt.

Ganske uopfordret vil jeg gerne slå fast at min nye BlackBerry Bold smartphone blegner eftertrykkeligt i sammenligning med min gamle iPhone, og jeg har nu besluttet at købe en iPhone 3GS gennem min arbejdsgivers bruttolønsordning og flytte SIM-kortet tilbage til langt mere brugervenlige omgivelser. Jeg savner alle de smarte programmer, den større skærm og ikke mindst det langt smidigere operativsystem. Desuden er mine vestjyske kæmpefingre tilsyneladende heller ikke BlackBerry-kompatible.

Connie Hedegaard er blevet udnævnt til EUs nye klimakommissær selv om hun ser ud til at dumpe til sin store eksamen, COP15, der løber af stablen i de kommende dage i København. Tre uger før klimatopmødet meddelte den amerikanske regering, at der ikke var tilstrækkelig tid til at forhandle en egentlig traktat på plads, så i stedet bliver vi efter alt at dømme spist af med en foreløbig aftale der skal danne grundlag for de fremtidige forhandlinger. Forurening, klimaændringer og overbefolkning er de vigtigste problemer menneskeheden nogensinde har stået overfor, og til at samle trådene har vi så i et øjebliks kollektiv sindssyge udpeget Connie Hedegaard og Lars Løkke Rasmussen. Den danske regering vil uden tvivl kalde mødet en succes selvom intet konkret bliver besluttet.

På det mere personlige plan kan jeg fortælle at en urrem jeg købte i New York har givet mig en krom-allergisk reaktion på venstre håndled, at Lagkagehuset har åbnet en filial på Amerika Plads, at Fuego i Holbergsgade stadig serverer godt argentinsk oksekød, at Hjerl Hede overrendes af bonderøve i december og at jeg har solgt mine LC2-lædermøbler fra Cassina.

Selvfølgelig er der også bagsider. Som min rejsekammerat bemærkede om weekendens New York Marathon: ‘Hvorfor fanden skal byen lukkes bare fordi 40.000 idioter skal løbe 42 kilometer? Vi kan knapt nok få en taxa.’ Vi nåede selv to af turens tre atletiske mål: Vi overværede Knicks tabe til Philadelphia 76ers efter double over-time i Madison Square Garden lørdag aften og Jets tabe til Miami Dolphins i the Meadowlands søndag eftermiddag. Desværre viste billetter til World Series baseball på Yankee Stadium sig sværere at få fat i. Vi spiste Colorado rib-eye på Wollensky’s Grill, dyrekødscarpaccio og grillet havaborre på italienske Felidia, Porterhouse steak på overvurderede Peter Luger i Brooklyn og General Tso’s dybstegte kylling på kinesiske Tang Pavilion. Perfekt.

]]> http://perlilleaas.com/2009/11/06/new-york/feed/ 0 Per Lilleaas http://perlilleaas.com/2009/10/18/up-up-and-away/ http://perlilleaas.com/2009/10/18/up-up-and-away/#comments Sun, 18 Oct 2009 09:07:43 +0000 Per Lilleaas http://perlilleaas.com/?p=422 ]]> Historien om den 6-årige Falcon Heene fra Colorado og den hjemmebyggede vejrballon trak i sidste uge store overskrifter og massiv omtale i både amerikansk og udenlandsk presse, men efterhånden som flere oplysninger om drengens påståede forsvinden er kommet for dagens lys er sympatien vendt til mistro. Før forældrene alarmerede politiet tog de sig tilsyneladende tid til at ringe til NBC i Denver og bad den lokale tv-station sende en nyhedshelikopter, og under et interview med CNNs Wolf Blitzer fortalte Falcon at han havde gemt sig i en kasse på loftet som en del af programmet. Familien har tidligere medvirket i to episoder af ABCs ‘Wife Swap’ ligesom 48-årige Richard Heene uden held har forsøgt at overbevise flere tv-selskaber om at producere en reality-serie om hans jagt på tornadoer og andre pseudovidenskabelige projekter. I går kunne politiet i Colorado så meddele at man forbereder en mulig tiltale mod det opmærksomhedshungrende forældrepar.

Den bizarre sag fra USA er et udmærket eksempel på hvordan moderne medieliderlighed kan forstyrre virkelighedsfornemmelsen hos i forvejen selvoptagede mennesker. Vi oplever det dagligt i mindre udtalt omfang på dansk fjernsyn når åbenlyst talentløse personer deltager i talentkonkurrencer, afdankede kendisser vakler gennem fem latinamerikanske danse, og individer blottet for selvkritik afslører egne utilstrækkeligheder på Paradise Island, Robinson-Ekspeditionen, Fangerne på Fortet eller Big Brother. At selvhøjtideligheden og selviscenesættelsen efterhånden har nået uanede højder illustreres af debatten omkring Anders Lund Madsens skilte-gimmick på ‘Vild med Dans’ som to dage senere stadig dominerer overskrifterne på formiddagsavisernes hjemmesider. BT har tilsyneladende udråbt sig til dobbeltmoralens og den politiske korrektheds vogter og lader Lisa Lents slå fast at sex-skiltet var upassende under et familieprogram i den bedste sendetid – samtidigt henvises i den balancerede journalistiks hellige navn til en billedserie med lækre bikinifotos af den forurettede taekwondo-kæmper.

Yngre spillere som Simon Kjær og Jakob Poulsen har fået flotte gennembrud, og Nicklas Bendtner leverer i næsten hver kamp beviser på at potentialet som fodboldspiller næsten lever op til hans selvopfattelse. Daniel Agger og Christian Poulsen udgør nu landsholdets rygrad og er faktisk uundværlige. Til gengæld er tiden ved at løbe fra tre af de mest erfarne landsholdspillere; Martin Jørgensen, Dennis Rommedahl og anfører Jon Dahl Tomasson. Kampen mod Sverige bør være Martin Jørgensens sidste optræden i startopstillingen. Han er ganske enkelt blevet for langsom, og hans indsats mod Sverige var uhyggelig ringe. Jon Dahl har været anonym i efterhånden mange landskampe og Dennis Rommedahls driblerier fører oftest til boldtab, men begge spillere får sandsynligvis alligevel en flybillet til Limpopo eller Mpumalanga i afskedsgave. Slutrunden i Sydafrika bliver også Morten Olsens endelige farvel som landstræner, og medmindre Michael Laudrup i mellemtiden underskriver en kontrakt med et europæisk storhold er han trods svingende succes som klubtræner favorit til at overtage stillingen. Jeg håber DBU besinder sig og tilbyder jobbet til Erik Rasmussen som i mine øjne er Danmarks klart mest visionære og dygtigste fodboldtræner.