Der er noget ganske særligt ved New York. Ligegyldigt hvor i byen man befinder sig føler man pulsen. Det kan være i turistmyldret på Times Square, blandt jakkesættene downtown eller som eneste europæer på 125th Street i Harlem. Selv i en taxa på Broadway tidligt om morgenen på vej hjem efter alt for mange drinks iført en skjorte der engang var nystrøget og ikke duftede af brasilianske Yasmina (som tilsyneladende kun stripper for at kunne betale sin vej gennem jurastudierne på NYU). Og selv på Giants Stadium i det forblæste East Rutherford hvor Empire State of Mind med Jay-Z lyder i højttalerne når running back Thomas Jones løber ud til 78.000 skrigende, grønklædte Jets-fans og to lavtflyvende Black Hawks fra US Army. Der er ikke andre steder som New York, og efterårsmånederne er de allerbedste. Luften er klar, solen skinner det meste af dagen og temperaturen ligger som regel omkring behagelige 15 grader. Perfekt. Ligesom bøfferne på Wollensky’s Grill og personalet på FlashDancers.
Selvfølgelig er der også bagsider. Som min rejsekammerat bemærkede om weekendens New York Marathon: ‘Hvorfor fanden skal byen lukkes bare fordi 40.000 idioter skal løbe 42 kilometer? Vi kan knapt nok få en taxa.’ Vi nåede selv to af turens tre atletiske mål: Vi overværede Knicks tabe til Philadelphia 76ers efter double over-time i Madison Square Garden lørdag aften og Jets tabe til Miami Dolphins i the Meadowlands søndag eftermiddag. Desværre viste billetter til World Series baseball på Yankee Stadium sig sværere at få fat i. Vi spiste Colorado rib-eye på Wollensky’s Grill, dyrekødscarpaccio og grillet havaborre på italienske Felidia, Porterhouse steak på overvurderede Peter Luger i Brooklyn og General Tso’s dybstegte kylling på kinesiske Tang Pavilion. Perfekt.
