Det er kun et par uger siden at folketingsmedlemmet Jesper Langballe blev opereret for en brækket langfinger på højre hånd, og nu lægger Guds frontkæmper i det midtjyske endnu engang beslag på vores hårdt pressede sundhedsvæsen. Den tidligere hyrde for menigheden i Thorning-Grathe brækkede torsdag venstre håndled under et besøg på Thulebasen i Grønland og måtte derfor tidligere end planlagt vende hjem til Jylland.
Langballe bliver i en småspydig artikel i Ekstra Bladet påhæftet det humoristiske prædikat håndfri præst og kalder det et djævelsk uheld at begge hænder nu er sat ud af spillet (og her gik jeg og troede at Djævelen i virkeligheden stod som garant for Langballes helbred). Jeg ved ikke om begyndende knogleskørhed kunne være Vor Faders måde at fortælle folkepartisternes feltpræst at fremmedhad og manglende næstekærlighed ikke er vejen til Himmerige. I det tilfælde har Langballe desværre ikke fattet vinket, for han har tydeligvis ikke tænkt sig at standse strømmen af forældede råd om børneopdragelse, homoseksuelles rettigheder og islamiseringen af Kongeriget.
Pastor Langballe og hans ligeså fremmedfjendske men langt mere intelligente præstefætter, Søren Krarup, har i øvrigt begge meddelt at de på grund af fremskreden alder forlader Folketinget i forbindelse med næste folketingsvalg. Landsbytosse-fraktionen i Dansk Folkepartis folketingsgruppe mister dermed dens to mest prominente medlemmer, og Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup vil herefter lettere kunne sælge budskabet om et ansvarligt og stuerent parti. Man skal dog ikke lade sig narre, for som Bendt Ulrich Sørensen helt rigtigt skrev i Dagbladet Information er DF ikke blevet stuerene, vi har bare vænnet os til lugten af pis.
