Håndbold og skærekage

Som det sikkert er gået op for de fleste, har Danmarks håndboldherrer efter en alt andet end overbevisende turneringsstart spillet sig i finalen ved EM i Serbien, hvor europamestrene fra 2008 møder værtslandet. Trods min vestjyske opvækst har håndbolden aldrig rigtigt fanget min interesse. ‘Håndbold er såmænd god tv-underholdning for hr. og fru Skærekage‘ sagde en dansk fodboldjournalist i denne uge og slog dermed sporten i hartkorn med citron-halvmåner, kakkelsofaborde, amagerhylder og Melodi Grand Prix. Der er under alle omstændigheder lidt mere familiemenneske end stammekriger over den gennemsnitlige danske håndboldtilskuer – eller sagt på en anden måde: Håndboldtilhængeren har som regel et velfungerende hjemmeliv og lader så lokalpatriotismen få afløb gennem relativt politisk korrekte slagsange og lidt trommespil uden noder. Medmindre man er serber eller kroat, naturligvis: På Balkan opleves desværre en overdreven nationalisme, der er et af de uheldige biprodukter af tyve års territoriale stridigheder.

Det fysiske pragteksemplar Mikkel Hansen fra AG København er blevet de danske håndboldtilhængeres darling, og det er der bestemt intet galt i. Det skulle da lige være hans decideret kiksede tv-reklamer for elektriske tandbørster, antiskæl-shampoo og sportsbeklædning. Jeg har ikke set værre siden Lotte Heise var talskvinde for Vanish, og det var virkeligt skræmmende.

En god aften foran skærmen

Med lidt planlægning kan det stadig lade sig gøre at sammensætte en interessant aften foran tv-skærmen og undgå reality-show, quizzer og forbrugerprogrammer. Onsdag aften viste DR1 Anne Wivels portræt af sin nu afdøde mand Svend Auken, og SVT1 sendte andet og sidste afsnit af Misterioso baseret på den svenske forfatter Arne Dahls roman om mordene på en række fremtrædende finansfolk.

Anne Wivels film om den mangeårige arbejds- og miljøminister blev vist i biograferne i september, og en forkortet udgave altså på tv i går aftes. Naturligvis er filmen stærkt subjektiv, og hvem ved hvor mange uheldige og lidet flatterende episoder, Wivel har udeladt – Aukens smertefulde viden om sin forestående død gav formentligt anledning til en del sortsyn og selvmedlidenhed i politikerens sidste måneder. Det ville kun være menneskeligt. Ikke desto mindre tegner de 60 minutter et billede af en livskraftig og karismatisk ildsjæl med en passion for miljøbeskyttelse.

Den svenske forfatter Jan Arnald anvender pseudonymet Arne Dahl når han skriver sine kriminalromaner om Rigspolitiets særligt sammensatte A-gruppe, og Misterioso, der udkom på originalsproget i 1999, er første bog i en række på hidtil 11. Jeg synes at filmatiseringer af samfundskritiske kriminalromaner ofte efterlader et mere helstøbt indtryk af et gennemtænkt plot med interessante hovedpersoner, og det er naturligt at drage paralleller til Sjöwall og Wahlöös Martin Beck. I den modsatte grøft finder vi f.eks. den danske serie Den som dræber, der illustrerer hvor skidt det kan gå, når der hverken er sammenhæng i historien eller kød på personerne. Misterioso dukker nok op på dansk tv inden længe, og der er planlagt yderligere fire afsnit til efteråret 2012.

FCK har mistet glansen…

Trods udsigten til endnu et dansk fodboldmesterskab er der allerede nu udbredt enighed om, at indeværende sæsons udgave af FC København ikke vil gå over i historien som noget særligt. Sommerpausens åreladning og et par spillerprofilers langtidsskader har betydet en fuldstændig ny defensiv og en svækket midtbane. William Kvist, Zdeněk Pospěch og Mikael Antonsson er ikke blevet afløst af spillere med tilsvarende international kvalitet, og det er nu op til sportsdirektør og cheftræner at bruge januars transfervindue til fornuftige investeringer og måske i samme åndedrag skille sig af med lidt dødvægt.

Samtidigt er det kun et spørgsmål om tid, før klubbens vel nok to mest salgbare spillere, Dame N’Doye og Johan Wiland, får mere lukrative tilbud fra større udenlandske klubber. Et salg af målmanden vil ikke umiddelbart udløse en krise, da kompetente Kim Christensen står klar i kulissen, men blandt klubbens nuværende angribere findes afgjort ingen kvalificeret afløser for N’Doye. Mesterskabet er ikke i fare, for de øvrige hold i Superligaen er ganske enkelt ikke gode eller stabile nok til at true FCKs førerposition. Det er til gengæld også længe siden københavnerne holdt op med at bruge sejre i den hjemlige turnering som en målestok for reel succes; Champions League er det eneste der tæller.

‘Immortals’ i Imperial

Det er sjældent jeg er gået fra biografen med en følelse af at pengene til billetten var et fuldstændigt spild, men en gang imellem sker det alligevel. Immortals er desværre et godt eksempel. Jeg har kun få gange kedet mig lige så meget under en film som i Imperial sidste torsdag. Ikke engang smukke Freida Pinto i rollen som oraklet Phaedra kunne fjerne det indtryk af komplet ligegyldighed, jeg sad tilbage med efter knap to timers eksercits udi den antikke splatter-genre.

Mickey Rourke har igen foretaget et af sine kunstnerisk meget tvivlsomme karrierevalg men er sikkert blevet betalt godt for sin indsats som den grusomme kong Hyperion. Han slagter uskyldige civile og tænder derved gnisten og modstandskraften i sagnhelten Theseus spillet af en om ikke andet så i hvert fald veltrænet Henry Cavill. Om den dygtige karakterskuespiller John Hurt kan holde sit eget spejlbillede ud efter at have deltaget i et makværk af sådanne dimensioner er et stort spørgsmål. 3D-effekterne redder vel en smule af filmens ære, og instruktøren Tarsem Singhs fortid med musikvideoer fornægter sig bestemt ikke. Til gengæld er der ikke plads til hverken intelligent dialog eller et begavet plot i Immortals. Spar dine penge!